Functional

Eksklusiv functional træning med power, udholdenhed og performance i perfekt balance.

Træning i sin stærkeste form

Functional træning er et af Wellcomes træningskoncepter med fokus på funktionelle bevægelser, styrke, balance og mobilitet. Træningen er sammensat ud fra principper om at træne kroppen på en måde, der understøtter bevægelse i hverdag og sport, så du bliver stærkere, mere stabil og mere bevægelig.

Functional træning kombinerer kroppens naturlige bevægemønstre med funktionelle øvelser, der udfordrer både styrke og koordination. Det kan være øvelser med egen kropsvægt, kettlebells, reb, bolde og elastikker – alt sammen med fokus på at optimere bevægelseskvalitet og effektivitet.

Dette træningskoncept er for dig, der ønsker at opbygge en stærk og robust krop, der fungerer bedre i din hverdag og i andre træningsformer. Functional træning kan tilpasses individuelt, så både nybegyndere og øvede deltagere kan få mest muligt ud af træningen.
Alle niveauer kan være med – instruktørerne guider og tilpasser, så du altid får det maksimale ud af din indsats.

Functional hold

Dette er holdet for dig, som gerne vil arbejde videre med udviklingen af stabiliteten og sikkerheden i dine bevægelser. Vi lægger stor vægt på at vores medlemmer træner både sikkert og effektivt. CrossTraining holdet er "kernen" i vores CrossTraining tilbud og henvender sig både til dig som er øvet eller ikke øvet i CrossTraining, da øvelserne skaleres efter din individuelle form og erfaring.
NOTE! Fra maj til og med september, kan instruktører vælge at tage timen med udendørs, hvis det viser sig at vejret er til det.

Denne klasse henvender sig til dig som gerne vil øge din styrke og forbedre din teknik i tungere øvelser, såsom squat, dødløft og forskellige presøvelser. Hver klasse inkluderer en opvarmning, et ”dagens fokus” samt assisteret arbejde. Klassen er designet til at passe til alle fitness niveauer, uanset om du er garvet CrossTrainer, eller om du er helt ny indenfor CrossTraining.

En 60 minutters time til dig, der ønsker at fokusere på styrketræning. Fokus er på høj træningskvalitet, teknikoptimering og læring.

Under timen vil vi arbejde med vægtstænger, håndvægte, kettlebells og din egen kropsvægt. Der vil være gennemgang og praktisk arbejde med forskellige styrketræningsmetoder, både den teoretiske baggrund og den praktiske udførelse. Målet er at give dig som deltager øget videt og flere værktøjer til din styrketræning.

Intensiteten i timen vil blive tilpasset den enkelte deltager, så den passer til alle niveauer. Timen er åben for alle, uanset erfaringsniveau og alder.

En dynamisk konditionstræningstime, hvor vi kombinerer kropsvægtøvelser, roning og håndvægtstræning for at give dig en intens og alsidig træningsoplevelse.

Vi starter timen med en kort opvarmning for at vække muskler og forberede kroppen på træningen. Her gennemgår vi også relevant teknik til udførelse af øvelserne. Derefter går vi direkte til vores kontinuerlige eller intervalbaserede cirkeltræningsstationer.

Denne time er designet til at være udfordrende, men sjov, og er velegnet til alle niveauer. Vi glæder os til at se dig til en svedig og givende træning!

En 60 minutters time for dig der ønsker en skånsom, men effektiv og udfordrende træning.

På Row Fit arbejdes med ro-ergometeret som det primære element i træningen. Udover roning på ergometret, vil der være sekvenser med øvelser på gulv, som funktionelt understøtter roningen.

Intensiteten vil på denne time være høj og udfordrende, men da belastningen i form af stød mm. er lav kan alle deltage på timen.

Bliv inspireret af boksetræningens energi og fællesskab. Kom i fantastisk form, styrk din sundhed og arbejd målrettet mod dine personlige mål. Hvis det lyder som noget for dig, så er denne klasse det helt rette valg!

Step basic er holdet for dig som kan lide at bevæge dig til musik, få pulsen op, forbrænde kalorier og mærke hvordan den gode energi pumper rundt i kroppen og efterlader overskud, smil og sved på panden.
På dette hold bliver du fortrolig med grundtrin og grundkombinationer og lærer at bevæge dig op, ned, over og rundt om stepbænken på en sikker og sjov måde. Musikken er energifyldt og genkendelig fra dansegulvet; disco på en hverdag.

Step basic er for alle og anbefales især til dig som er ny på Step, men også for dig der foretrækker bevægelse til musik, i fællesskab med andre deltagere.

Fordele ved Step træning er mange, blandt andet forbedrer du din kondition, øger din fedtforbrænding, styrker din balance og koordination, træner din hjerne og hukommelse.