BEROREGLER

Om Wellcome's berobetingelser:

Kort sagt er reglerne for bero, at et medlemskab (med beromulighed) kan sættes i bero mellem 14 og 30 dage ad gangen, og at der skal være mindst 30 dage mellem hver beroperiode. Læs mere om bero i punktform her:

  • De fleste af vores medlemskaber kan sættes i bero - se hvilke her.
     

  • Du kan sætte dit medlemskab i bero via online booking under 'Medlemskab'.

  • Beroperioden kan være fra 14 dage og op til 30 dage.
     

  • Efter en beroperiode skal der gå mindst 30 dage, før du igen kan starte en ny beroperiode.
     

  • Når beroperioden stopper, starter medlemskabet automatisk op igen (jf. vores medlemsbetingelser).
     

  • Ønsker du at starte dit medlemskab, inden din bero er slut, kan det gøres samme dag (såfremt der er gået minimum 14 dage) via online booking under 'Medlemskab'.

 

Om betaling i forbindelse med bero:

Har du et medlemskab, som bliver betalt månedligt via Betalingsservice, vil afregningen for din bero være to måneder bagudrettet. Det betyder, at har du været i bero i januar måned, vil din bero blive fratrukket i din betaling for marts. Har du været i bero i februar, vil din bero blive fratrukket i din betaling for april med videre. Den præcise beregning for din beroperiode vil altid fremgå i din online booking under ”Medlemskab”.

Har du et årsmedlemskab, som er betalt kontant, vil dit medlemskab blive forlænget med din beroperiode.